Hvad er en luft til luft varmepumpe?

Hvis du er i tvivl om, hvordan en luft til luft varmepumpe virker, kan du her læse en detaljeret gennemgang af, hvordan en varmepumpe virker. Overordnet set fungerer en luft til luft varmepumpe således, at den bruger køleteknologi til at trække varme ud af luften udenfor, som så føres ind i huset og bruges som opvarmning. Denne metode bruges som supplement til at opvarme dit hus eller dele af det, men den kan dog ikke producere brugsvand.

Hvis du overvejer at investere i en luft til luft varmepumpe til dit hjem, kan du læse videre og blive klogere på, hvordan den fungerer.

Hvad er en varmepumpe?

En luft til luft varmepumpe består af to dele: Den ene del sidder uden for huset, mens den anden del er placeret inde i huset. Såfremt det er muligt placeres de to dele på hver sin side af en mur, så rørstrækket mellem de to ikke bliver for langt. Jo tættere de er på hinanden, jo mere effektivt er det. De fleste varmepumper af denne type indeholder dog nok kølemiddel til et rørtræk på hele 7 meter, så ligegyldigt hvad er du godt dækket ind. Inderdelen monteres som regel i husets største opholdsrum, alt efter hvor du ønsker opvarmningen.

Selve varmepumpen består af 4 hovedkomponenter:

  • En fordamper, der optager varme fra luften
  • En kompressor, der hæver temperaturen
  • En kondensator, der afgiver varmen
  • En ekspansionsventil, der styrer trykket i kølekredsen

Sådan fungerer varmepumpen

En varmepumpe kan sammenlignes med et omvendt køleskab: i fordamperen optages energien fra luften udenfor, i fordamperen er et kølemiddel, der koger ved minus 20 grader. Når så kølemidlet koger, fordamper det, og dampen presses derved gennem kompressoren, der hæver dampens temperatur og tryk.

Herefter fortsætter dampen fra kompressoren og over i kondensatoren, som er placeret i varmepumpens inderste del, hvorfra varmen omsættes fra damp til luft. Luften er i huset via recirkulation. Til slut nedkøles dampen i det lukkede kredsløb, hvorfor den bliver til væske og løber tilbage til udedelen af varmepumpen, og processen gentages. Dette sker, ved at ekspansionsventilen i udedelen køler dampen yderlige ned, hvorfor dampen igen omdannes til kølemiddel. Ekspansionsventilen fjerner en del af trykket, hvilket sænker temperaturen.

En god varmepumpe generer op til 4 ½ gange så meget varme, som de forbruger.

Kan både opvarme og nedkøle

Hvis du vil opvarme hele huset med en luft til luft varmepumpe, er det essentielt, at dit hus er godt isoleret. Dog må denne type varmepumpe ikke være den primære opvarmningskilde, hvorfor de fungerer bedst som supplement til andre varmekilder. Noget af det smarte ved varmepumper er, at de også kan bruges til at nedkøle. Om sommeren kan varmepumpen således indstilles til at have den omvendte effekt, hvilket er yderst praktisk på hede sommerdage.

Fordelagtig for både dig og miljøet

En luft til luft varmepumpe er en billig og effektiv løsning, og du kan opnå store besparelser. Samtidig er der flere miljømæssige fordele, da man udnytter naturlig energi. Hvis man ønsker en miljøvenlig varmekilde, kan dette være en god løsning, da opsætningen kun koster en brøkdel af, hvad eksempelvis jordvarme eller en luft til vand varmepumpe gør. På den måde er en luft til luft varmepumpe skånsom for både din varmeregning og miljøet. Sammenlignet med traditionelle varmekilder såsom et oliefyr er denne type varmepumpe meget skånsomt for miljøet.

Godt indeklima

En varmepumpe giver et godt indeklima ved konstant at rense luften i huset. Hvis du har astma eller allergier, kan dette være en rigtig god investering, da du straks vil mærke en behagelig forskel i dit indeklima.

Luft til luft varmepumpe diagram