3 tilbud på luft til vand varmepumper i Mårslet

En luft til vand varmepumpe fungerer ved at hente et tilskud til opvarmningen af boligens rum og brugsvand fra udeluften. Derved får du en nem og billig måde at erstatte dit gamle olie-, gas- eller træpillefyr med en billigere, fremtidssikker og mere miljøvenlig varmeløsning, uden at du behøver at udskifte hele dit centralvarmeanlæg. 

For med en luft til vand varmepumpe i Mårslet skal du ikke installere nye radiatorer eller ny gulvvarme. Det er bare at hive fyret ud af dit centralvarmeanlæg og sætte varmepumpen ind. Derved får du en øjeblikkelig, kontant besparelse på varmebudgettet i din helårsbolig. 

Luft-til vand varmepumpen leverer nemlig 3,5 til 5 gange så meget varme, som den mængde strøm den bruger. Derved får du også en meget bedre miljømæssig samvittighed.

En endnu mere energieffektiv løsning er en varmepumpe til jordvarme. Den er dog voldsomt dyrere i både anskaffelse og installation. Bl.a. fordi der skal graves varmeledninger ned i jorden.

Har du et større sommerhus med en centralvarmeinstallation, kan du også overveje at installere en luft til vand varmepumpe i sommerhuset. Har du ikke en centralvarmeinstallation, er det oftest billigere at erstatte den eksisterende varmeløsning med en luft-til-luft varmepumpe.

En luft til vand varmepumpe består af:

1) En udeenhed, som henter et tilskud til varmen fra udeluften
2) En indendørs varmepumpe, som opvarmer brugsvandet

Varmetilskuddet til opvarmningen af brugsvandet til rumopvarmning i centralvarmeanlægget – og eventuelt det varme vand til køkken og bad – hentes ud af udeluften, ved at luften trækkes gennem en fordamper, der er placeret i udeenheden. 

Derved opvarmes et kølemiddel, der har et meget lavere kogepunkt end vand, så det bliver til damp. Derfor kan du også hente varme ud af udeluften om vinteren.

Dampen komprimeres derefter, så temperaturen stiger, hvorefter den ledes ind i varmepumpen indenfor. Her afgives varmen til brugsvandet i den indendørs varmepumpe gennem en såkaldt kondensator. 

Derved afkøles kølemidlet, så det atter bliver til væske. Kølevæsken ledes derefter tilbage til udeenheden, hvor den på ny opvarmes af udeluften, så processen kan starte forfra.

Når du skal vælge luft til vand varmepumpe er det vigtigt, at du finder en model, der giver dig den største udnyttelse af hver eneste kWh strøm, som varmepumpen bruger. Det kaldes for varmepumpens effektivitet.

Effektiviteten måles ved hjælp af den såkaldte SCOP-standard. Den angiver, hvor mange gange flere kWh varmeeffekt varmepumpen leverer for hver kWh, den forbruger. 
Et SCOP-tal på 4,7 betyder, at varmepumpen leverer 4,7 gange så høj varmeeffekt som den mængde strøm, den forbruger. En god varmepumpe med luft til vand teknologi bør have et SCOP-tal på mellem 4,5 og 5 – i dag, for at være en god investering. 

SCOP står for Seasonal Coefficient Of Performance, og beregnes ved at tage gennemsnittet af en række effektmålinger hen over fyringssæsonen. Derved tages der højde for, at luft til vand pumpen kan hente mere varme ud af udeluften om efteråret og foråret. Derfor er den mere effektiv først og sidst på fyringssæsonen, og mindst effektiv når det er allerkoldest om vinteren.

Bedst med gulvvarme
Vil du have den bedste udnyttelse af din luft til vand varmepumpe, skal centralvarmesystemet være gulvvarmebaseret. Her behøver der ikke være nær så høj en fremløbstemperatur på vandet i systemet som ved radiatorvarme. 

Derfor kan luft til vand varmepumpen nøjes med at varme vandet op til en lavere temperatur, end hvis dit centralvarmesystem anvender radiatorer. Det betyder, at du oftest kan hente en større del af varmen ud af udeluften, hvorfor varmepumpen bruger mindre strøm.

Har du besluttet dig for at få installeret en luft til vand varmepumpe i din bolig i Mårslet, skal du dels have fat i en varmepumpe, og dels have en montør til at sætte den op.

Luft til vand varmepumpe pris
En luft til vand varmepumpes pris afhænger af, hvor højt et SCOP-tal varmepumpen har. Jo mere energieffektiv pumpen er, jo dyrere er den oftest i anskaffelse.

Skal du sammenligne varmepumper med forskellige SCOP-tal og priser, er det derfor en god ide at dividere prisen med SCOP-tallet. Derved får du et tal, der viser, hvilken pumpe der giver dig den største energiudnyttelse til prisen. Jo lavere tallet er, jo billigere et valg er luft til vand varmepumpen i daglig drift.

Prisen afhænger i nogen grad også af luft til vand varmepumpens levetid. Har er de dyrere varmepumper med luft til vand teknologi oftest mere holdbare. Det betyder, at de dyre modeller oftest bliver den billigste løsning over tid, fordi de holder meget længere end de lidt billigere modeller.

Luft til vand varmepumpe pris inkl. montering
Skal du kende din luft til vand varmepumpes pris inkl. montering, skal du først have fat i en håndværker, der kan – og må – sætte varmepumpen op.

For skal du kunne udnytte tilskudsmulighederne til din nye varmekilde – dem kommer vi ind på senere – skal løsningen være sat op af en autoriseret varmepumpemontør.

De kører med individuelle timepriser. Derfor kan der være endog meget store forskelle på timepriserne, selv om alle montørerne holder til i Mårslet, Aarhus kommune og omegn.

Det er bl.a. derfor, vi altid giver dig 3 tilbud på din varmepumpe. For derved får du et mere retvisende billede af prisniveauet. Havde vi kun givet dig et eller to tilbud, vidste du jo ikke, om de kom fra de dyreste varmepumpemontører, vi kunne finde.

Når det drejer sig om at finde en luft til vand varmepumpe i den rette størrelse til din bolig, handler det især om boligens størrelse, og hvor godt den er isoleret.

Jo større din bolig er, jo større effekt skal luft til vand varmepumpen levere – og jo dyrere bliver den. Prisforskellen er dog ikke særlig stor, da der er en række grundlæggende udgifter ved pumpen, som lægger et forholdsvist højt udgangspunkt for prisen sammenlignet med en luft til luft varmepumpe.

En luft til vand varmepumpe inkl. montering til en bolig lige under 150 m2, koster i omegnen af 80-100.000 kroner inkl. montering. Tilsvarende koster en luft til vand varmepumpe til en bolig på 250 m2 i omegnen af 120.000 kroner. Altså er det omkring 20.000 kroner dyrere at få varmet de sidste 100 kvadratmeter bolig op.

En jordvarme-baseret varmepumpe er endnu dyrere i anskaffelse. Det skyldes primært det store anlæggelsesarbejde med nedgravning eller nedskydning af jordvarmeslanger i jorden. Til gengæld er effektiviteten på jordvarme meget højere.

Hvor mange kWh bruger en gennemsnitlig luft til vand varmepumpe, når den kører?
Igen afhænger det af hvor stor effekt, varmepumpen skal levere – og dermed indirekte af, hvor stor den bolig er, som den skal opvarme.

Som tommelfingerregel skal du regne med, at en moderne luft til vand varmepumpe med et pænt højt SCOP-tal bruger lidt over 50 kroner i strøm om året pr. kvadratmeter bolig, den skal opvarme. Altså bruger du lidt over 6.000 kroner om året i strøm til at opvarme et traditionelt parcelhus på 120 m2.

Tilsvarende giver luft til vand varmepumpen dig en besparelse på op til 15.000 kroner om året i forhold til olieudgifterne til et nyere oliefyr. Og omkring 5-6.000 kroner i forhold til et gasfyr. I forhold til træpiller bliver besparelsen på omkring 1.500 kroner, hvis vi ikke regner afskrivninger på varmepumpen med. Gør vi det, er træpillerne billigere i drift set over en 10-årig periode.

Du har sikkert hørt om, at du kan bruge en luft-til-luft varmepumpe som aircondition om sommeren. 

Det kan du på sin vis også med en luft til vand varmepumpe. Men her sker afkølingen indirekte ved at lede afkølet vand fra varmepumpen rundt i radiatorer eller gulve i boligen. 

Det giver en meget lavere afkøling af indeklimaet i forhold til en luft-til-luft varmepumpe, der afkøler indendørsluften direkte. Derfor er der ikke den store fidus i at bruge din luft til vand varmepumpe som ”aircondition” om sommeren.

Den største udfordring ved en luft til vand varmepumpe er oftest dens placering af udeenheden. 

Her er den mest optimale placering, at stille udendørsenheden lige uden for det gamle fyrrum. Derved er det bare at bore huller gennem væggen til køleslangerne. Så er du kørende.

Problemet er dog, at hvis dit fyrrum ligger tæt på naboerne, kan støjen fra udendørsenheden risikere at genere dem – særligt om natten. For både blæseren og kompressoren i udendørsenheden larmer en del. Derfor skal du være opmærksom på, hvor meget larm din luft til vand varmepumpe laver.

Bor du inden for bygrænsen i Mårslet, må støjniveauet fra udendørsenheden maksimalt være på til 35 dB(A) om natten, når den måles i naboens soveværelse. Og bor du udenfor Mårslet byskilt, må nattestøjen maksimalt være på 40 dB(A).

Om dagen må varmepumpens udeenhed larme noget mere. Derfor er det næsten altid støjniveauet om natten, der kan give klager fra naboerne.

Klager naboerne, kan du forsøge at afskærme udendørsenheden med et såkaldt varmepumpeskjul. Det er en kasse med støjisolering på 3 af varmepumpens sider. Men fordi luften skal kunne strømme frit gennem varmepumpen, er det forholdsvis begrænset, hvor støjreducerende varmepumpeskjulet er.

Derfor er det oftest nødvendigt at flytte varmepumpens udendørsenhed, hvis du ikke kan finde en varmepumpe med et støjniveau, der er lavt nok.

Reglerne ændrer sig hele tiden, så du skal være sikker på at nedenstående satdig er gældende dags dato (spørg din håndværker til råds).

Anskaffer du en luft til vand varmepumpe som erstatning for dit gamle olie-, gas- eller træpillefyr, kan du få udbetalt et kontant energitilskud til anskaffelsen, som matcher den energibesparelse, du opnår målt i kWh-timer.

Få energitilskud til din varmepumpe
Du kan søge om energitilskuddet hos et hvilken som helst dansk energiselskab. Ansøgningen skal foretages før du så meget som indkøber varmepumpen. Derfor må du hverken købe varmepumpe eller bestille håndværkere til opsætningen, før du har fået tilsagn på energitilskuddet fra energiselskabet. 

Derudover skal varmepumpen opsættes af en autoriseret varmepumpemontør, for at du kan få tilskud.

Svært at beregne besparelsen, og nemt at træde ved siden af
Desværre er det svært at beregne den konkrete energibesparelse i kWh, som du vil opnå. Den afhænger nemlig både af hvilken varmekilde du skifter fra, og hvor godt din bolig er isoleret. Tit vil det kunne betale sig at efterisolere boligen, for at få et højere energitilskud – og visse isoleringsarbejder er det også muligt at søge energitilskud til.

Samtidig er det nemt at gøre en fodfejl i ansøgningsprocessen, så du ved et uheld kommer til at diskvalificere dig selv til at få tilskud.

Derfor tilbyder alle de varmepumpemontører, som vi arbejder sammen med, at stå for din ansøgning om energitilskud. Så er du sikker på, at kWh-besparelsen beregnes korrekt, og at du ikke gør noget forkert.

Udnyt det udvidede håndværkerfradrag
Udover energitilskuddet kan du udnytte det udvidede håndværkerfradrag frem til 2026 til at få et kontant nedslag i din skat.

Det betyder, at du får et skattefradrag på skatteværdien af arbejdslønnen op til 25.000 kroner pr. voksne medlem i husstanden, som betaler for montagearbejdet. Så er I to voksne i husstanden, kan hver af jer få et kontant skattefradrag på omkring 6.500 kroner alt efter jeres skatteforhold.